På forespørgsel har jeg i punktform opsummeret mit syn på bitcoin som økonomisk-historisk fænomen.
Bitcoin er en form for penge (universelt middel til værdimåling, værdiopbevaring, markedstransaktioner), men har en særlig kombination af egenskaber som gør det til noget nyt:
1) Bitcoin har ingen iboende værdi som f.eks. guld eller sølv eller cowries har. Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved om sidstnævnte (skaller af havsnegle), der historisk har været benyttet som en stabil pengeform, virkelig har en iboende værdi, men svaret må blive at det har de: De kan bruges som smykker (ligesom metaller og perler kan) og er underlagt knaphed, dvs. det kræver en arbejdsindsats at skabe disse penge. De kan ikke uden videre hentes på stranden af enhver der har lyst, for ikke alle bor tæt ved en strand hvor skallerne kan høstes. Også bitcoin er underlagt knaphed via en fysisk begrænsning som det kræver arbejde at overkomme (processorkraft, elforbrug og mandetimer). Dette giver dog ikke bitcoin iboende, altså forbrugsmæssig, værdi uden for den rene pengeverden.
2) Der findes andre pengeformer uden iboende værdi, i særdeleshed papirpenge, og i særdeleshed igen papirpenge som ikke på anfordring kan indløses med guld, sølv eller tilsvarende. Men den store forskel er at papirpenge normalt indgår i en stabil institutionel sammenhæng, idet staten garanterer for deres brugbarhed som lovligt betalingsmiddel og inden for visse grænser påtager sig at sikre pengenes stabile værdi. Det sidste er i den grad ikke tilfældet med bitcoin, som med stor sandsynlighed ville blive erklæret ulovlige hvis de havde form af fysiske penge.
3) Bitcoin bygger på en ny teknologi (blockchain). Denne teknologi garanterer transaktionernes autenticitet og gør det dermed muligt at nære tillid til at den individuelle ejendomsret til pengene er sikret på nogenlunde betryggende vis. Teknologien indebærer også at de tekniske omkostninger ved at køre bitcoinsystemet og afvikle dettes enkelte transaktioner er ret beskedne (indtil videre i hvert fald). Som det næsten altid er tilfældet, bygger den nye teknologi oven på ældre teknologi, nemlig det klassiske bogholderi hvori hovedbogen (the ledger) er et kerneelement. Ved hjælp af moderne informationsteknologi kan bogholderiet, som dokumenter og afbalancerer de mange individuelle transaktioner, gøres til et kollektivt/delt anliggende. Den ”delte hovedbog” (shared ledger) giver den enkelte aktør sikkerhed for at ”de andre” (de øvrige parthavere i et spredt, men altså samtidig integreret system) ikke snyder.
4) Bitcoin er ikke institutionelt koblet til hverken et eller flere enkelte landes pengesystem eller til de internationale betalingssystemer som bakkes op af stater, centralbanker og private pengeinstitutter der er underlagt regulering.
5) Betragtes disse egenskaber i forening, ses at bitcoin er rent virtuelle penge – noget reelt nyt i historien. Bitcoin bygger dog ikke på blind tillid, men på en begrundet tillid til at besiddelse og omsætning har en sikker form. Bitcoin er sikret mod inflation ved at tilvæksten i mængden af dem er begrænset ved den arbejdsmæssige procedure (mining) hvorigennem nye bitcoins skabes.
6) Bitcoin inviterer til spekulation, dvs. håb om gevinst via fortsat prisstigning. Der er til dels tale om en bobleeffekt som ikke er ganske fri for at minde om et pyramidespil. Det skal dog inddrages i vurderingen at mængden af bitcoins i omløb er og vil vedblive at være temmelig begrænset; dette er som nævnt indbygget i systemet. Det taler for at bitcoin på længere sigt har en relativt stabil værdi, en markedsbalance over for andre valutaer, de være sig reelle eller virtuelle. Bitcoin er pt en boble, men det er ikke ensbetydende med at den går i opløsning når den begynder at tabe luft.
7) Hvorfor er bitcoin opstået i den aktuelle kontekst? En delvis forklaring er at blockchain-teknologien har gjort det muligt, men det er ikke det vigtigste. Det egentlige spørgsmål er hvad der gør bitcoin eftertragtelsesværdig som en særlig transaktionsform, altså efterspørgselssiden. Her er der for det første et element af teknisk rationalisering: Man kan bypasse traditionelle betalingsformidlere og på den måde spare penge ved at eliminere gebyrer, tidsmæssige forsinkelser, bureaukrati etc. De omkostningsbesparende potentialer er grunden til at også almindelige finansielle firmaer og institutioner interesserer sig for blockchain-teknologien.
8) Der er dog også andre grunde: Bitcoin unddrager sig, i hvert fald i øjeblikket, at myndighederne overvåger og sanktionerer transaktionerne. Derfor er bitcoin interessant i forbindelse med skatteunddragelse, hvidvaskning, hælertransaktioner, betaling for smuglervarer og hvad man eller kan finde på af økonomiske mellemværender knyttet til kriminalitet.
9) Der kan også være aktører der er mere ideologisk/idealistisk motiveret og ser bitcoin som en form for autonomi, New Age-økonomi, indhegning af det private, flugt fra overvågningssamfundet, virkeliggørelse af den sande globalisering m.m.
10) Hvad mon der sker med bitcoin? Bitcoin kommer ikke til at fortrænge det gængse pengesystem. Det bliver i det lange løb for besværligt og dyrt at lave den nødvendige udvidelse af pengemængden ved hjælp af det nuværende mining-system. Ganske vist kan dette problem for en tid holdes på afstand ved at kursen på bitcoin bliver ved med at stige, sådan at selv store transaktioner kan klares med en lille nominel værdi. Men en sådan fortsat værdistigning (appreciering) vil bære spekulationsaspektet med sig og gøre bitcoin for risikabelt som betalingsmiddel for flertallet af rationelle økonomiske aktører.
11) Den nuværende tillid til bitcoin-betalingers sikkerhed er rationel nok, men det betyder ikke at systemet er vandtæt. Det er tænkeligt at nogen en dag opdager en vej til at manipulere med den kollektive hovedbog til egen fordel. Hvis dette sker, vil enhver tillid til bitcoin formentlig forsvinde. Afhængigt af bitcoins andel af den samlede transaktionsmængde vil det kunne skabe større eller mindre negative følgevirkninger i det øvrige finansielle system.
11) Hvis man forestiller sig at bitcoin udvikler sig til andet og mere end den sandkasse det er nu, vil der komme en regulering fra offentlig side som vil gøre det mindre attraktivt for de nuværende brugere at være med. Det mest sandsynlige er at bitcoin og andre krypto- og/eller rent virtuelle valutaer beholder en marginal plads i det globale finansielle system, mens den del af bitcoins teknologi der styrer transaktionerne og gør dem sikre, integreres i mainstream-finansvæsenet. Den nuværende boble vil enten briste eller tabe luft i markant grad, men nye spekulationsbobler i bitcoin kan ikke udelukkes.